Velkommen til brancheforeningen for Orientalske Tæpper

- Danmarks forening for seriøse tæppehandlere

Det er svært at være forbruger i tæppebranchen. Når man kigger på hjemmesider, avisannoncer eller tilbudsblade er der et overvældende udbud af ægte tæpper til salg. Ofte til ”stærkt nedsatte priser” Mange butikker har uendelige ophørsudsalg. Andre reklamerer med prisnedsættelser, der åbenlyst er urealistiske. Selv anerkendte varehuse kædeforretninger og auktionshuse, benytter tvivlsomme markedsføringsmetoder. Man får også mange modsigende informationer og det kan være svært at vide hvad man skal tro, og hvem man kan stole på. Det er derfor Brancheforeningen For Orientalske Tæpper har sin berettigelse.

Brancheforeningen For Orientalske Tæpper og dens medlemmer giver potentielle tæppekøbere mulighed for at få overblik over markedet og handle i trykke rammer. Foreningen forsøger at fungerer som forbrugernes ”vagthund” Brancheforeningen er etableret i 1934, og er en sammenslutning af seriøse tæppehandlere, der ønsker at yde forbrugerne faglig og kompetent rådgivning, og med ekspertise og integritet, sikre forbrugerne mod branchens "brodne kar”.

Brancheforeningen består af 12 medlemmer, som er spredt over det meste af landet. At medlemsskaren er så forholdsvis lille, skal ikke tolkes som en” lukket og indspist klub", som nogle tæppehandlere vil påstå. Brancheforeningen optager gerne nye medlemmer. Det er dog, desværre kun ganske få tæppehandlere som kan og vil leve op til foreningens ”kodeks”. Der stilles nogle enkle krav til medlemmernes integritet, fagkundskaber, service og seriøsitet (jvf. foreningens kodeks) Dette er grunden til at foreningen kun sjældent modtager ansøgninger om optagelse af nye medlemmer.

Gennem seriøs rådgivning, pressemeddelelser og interviews til danske medier, arbejder foreningen for at skabe gennemsigtighed for forbrugeren.